Viden om sort te

Hvad er forskellen på de forskellige typer te, man kan købe og nyde? Faktisk stammer både sort, hvid og grøn te fra blade fra den samme plante, nemlig Camellia sinensis planten. Det er faktisk den efterfølgende behandling af tebladene, der afgør, hvilken slags te der er tale om. Den sorte te er måske den mest populære af alle slags te, i hvert fald i den vestlige del af verden. Den sorte te er kendetegnet ved, at den i modsætning til grøn og hvid te har gennemgået en oxidation procedure. Det er oxideringen af tebladene, der giver den sorte te den mørke farve. Oxidationen er ligeledes betydende for, at sort te indeholder mere koffein end eksempelvis hvid og grøn te. Når man brygger den sorte te, får vandet en rødlig farve, og sort te kaldes af denne grund rød te andre steder i verden. Sort te kommer fra mange forskellige steder i verden – heriblandt Indien, Kina og Sri Lanka. 

Rene sorte teer vs. aromatiserede sorte teer

Den sorte te kan både nydes i dens rene form, eller iblandet andre slags teblade eller aromaer. Mange tedrikkere finder glæde i de mere “rene” blandinger. Her kan eksempelvis nævnes Assam te fra Indien, der dyrkes i Assamvalley, der er et frodigt sted med ideelle omstændigheder for teproduktion. Darjeeling er ligeledes blandt de kendte sorte teer, og first flush Darjeeling kendetegnes ved at være de første topskud fra teplanterne. Denne sorte te er dermed dyrere end den “almindelige” Darjeeling. Sort te iblandes ofte aroma og eksempelvis tørret frugt for at tilføre smag til tebladende. Sort te tilsættes eksempelvis ofte jasmin, og sort te tilsat Earl Grey aroma har vundet stor popularitet mange steder i verden – earl grey er den mest populære af de aromatiserede sorte teer. Rabarber, flødearoma eller Pina Colada er ligeledes iblandet den sorte te – mulighederne er mange.